Om Fie
Velkommen til Fies Favoritter
Jeg er 23 år og læser til daglig Folkesundhedsvidenskab i Odense. Jeg har altid elsket at lave mad, bage og udfolde mig kreativt i køkkenet.
Mine egne erfaringer med sygdom har samtidig lært mig, hvor stor betydning maden har for kroppens sundhed og balance. For mig handler sund mad om at prioritere gode og rene råvarer. Nærende mad fyldt med grøntsager, gode fedtstoffer og protein kan sagtens være både nemt, farverigt og velsmagende.
Jeg har derfor skabt denne madblog som et sted, hvor jeg kan dele mine favoritter og forhåbentlig inspirere dig til mere madlavningsglæde og energi i hverdagen.
